Vores hjemmeside er under opdatering 😉

Sommer går mod efterår 2019

Det har været et godt forår og sommer for hestene - vores unge afkom har nydt de mange timer ude og to nye føl kom til og de stortrives.

Sommeren er her på stedet gået med at male - ja puha hele gården er blevet malet - så nu står alt flot hvidt.

Desværre har vi også haft den sorg at miste begge vores to gamle hunde - det er bare så trist og stille nu de ikke længere er her..... vi er i gang med at finde en ny hvalp🙂

Vi venter tre føl i 2020. Karisma, Diakila og Diva er alle ifolet Gørklintgård Santos - det ser vi meget frem til. Vi har set Santos helt fantastiske temerament og ja så går der rigtig mange afkom rundt med ham som far - der gør det virkelig flot såvel herhjemme som internationalt i dressur.

Ja og så har vi da selvølgelig lige lavet lidt træhegn👍

 

Status på året 2018 - godt nytår

Et hesteår på godt og ondt er snart slut og et nyt år venter - forhåbentlig med en masse spændende begivenheder og oplevelser.

På bredkærgaard kom der atter tre dejlige føl til i foråret. Alle folinger gik godt og føl fik en dejlig varm sommer på foldene. Karisma og Diaquila blev ifolet med Blue Hors Farrel og Handine er solgt til Lone Wollesen og går en fremtid i møde som avlshoppe med springblod.

Desværre oplevede vi for første gang modgang i vores avl da hingsteføllet Emillion efter Blue Hors Emilio, udviklede senestyltefod. Vi har gjort alt hvad der er muligt, men fremtidsudsigten er desværre ikke for positiv for denne lidelse. Vi har haft Henrik Berger som smed igennem de sidste 15 år og igen har han virkelig gjort alt hvad der er muligt med beslag og beskæring. Heste Dyrlægerne Ribe har været med og alt er prøvet medicinsk. Pt står Emillion stadig i boksro og bliver motioneret i hallen to gange dagligt, vi arbejder hver dag med at bøje og strække hans forben/koder og vi håber det går positivt fremad i det nye år.

De to andre føl - der begge er efter Blue Hors Farrel udvikler sig godt. 

I efteråret blev Hotley solgt til USA - og selvom det var svært at sige farvel efter at have redet og uddannet ham fra unghest til færdig grandprix hest - så var det dejligt at få ham solgt. 

Taylor blev ligeledes solgt til en fremtid på sjælland som dressur lærehest og så var der pludselig kun en enkelt ridehest tilbage nemlig 4 års Zenith som nu uddannes frem mod foråret 2019 hvor han forventes klar til stævner.

Vores årings udvikler sig godt og næste år bliver vores første følårgang 3 år og skal tilrides og kåres - det bliver rigtig spændende og arbejdet er så småt igang med longering og tilvænning til ridehest livet....

Må 2019 bringe alle noget godt og give os fremtidshåb - godt nytår

 

 

Skal din hest også have en god start på livet som ridehest...

På Bredkærgaard arbejdes der seriøst med at tilride heste. Efter mange år med rigtig mange forskellige heste i tilridning har vi stor fokus på at hesten har fuld tillid til både longefører og rytter. Der tilrides efter et fast system hvor hesten gøres sikker og klar til rytter. Da heste er forskellige er der heste der meget hurtigt bliver klar til rytter andre heste skal have lidt flere dage med arbejde for at være klar. Når først hesten viser sig klar til rytter - tager det ikke lang tid inden den lader sig ride og det egentlige dressurarbejde kan begynde.

Tiden render hurtiger end en hest

Når man har travlt i hverdagen og mange gøremål har opdatering af hjemmesiden haltet så det må der rettes op på ...

Vores nye staldafsnit til avlshopperne er taget i brug og det fungerer bare rigtig fint og det en lettelse nu at have en tvangsboks når dyrlæge kommer forbi til avlshopperne.

Vi har stadig et godt samarbejde med Hestedyrlægerne Ribe og Bergers Beslagsmed. Vi kan varmt anbefale Bergers Beslagsmed til føl og rideheste - der udføres altid et seriøst arbejde.

Vi har været heldige at få 3 dejlige føl i år og de trives, vokser og bliver meget selvstændige hver især. Se dem under avl - afkom 2017.

Lige pt er Karisma og Handine scannet drægtige 2018 med Blue Hors Farrel og så krydser vi lige fingre for at Diaquila også lykkedes.

Der er skiftet foder så vi nu fodre med Equsana - vi har stor tiltro til foderskiftet og håber vores heste også fremover ser godt ud og trives. Avlshopper og åringer fodres nu med Stud Flakes og ridehestene får et fuldfoder og vitaminer

Der er lavet træhegn om folde til hopper og føl for større sikkerhed.

I efteråret planlægges der yderliger sandfolde til brug når regn, mudder og frost sætter ind.

Lige for tiden gøres en 3-års hoppe klar til sadelkåring i august men vi har plads til flere tilridnings heste - der er desuden enkelte bokse frie til nye pensionærer - så bare ring 😉